|
BETINGELSER & VILKÅR
Handelsvilkår
Hos Kornssalg.dk er det vigtigt for vores samarbejde at oplyse vores brugere af portalen hvilke rettigheder du har, hvad der ikke er tilladt – og hvad man gør, hvis der er tvivl om noget. Hvis du ikke overholder reglerne, risikerer du at blive udelukket som bruger, og i visse tilfælde endda at blive sendt til inkasso eller meldt til politiet.
1. AFTALE
1.1. Aftale Nærværende er et juridisk dokument, der beskriver dine og Kornsalg.dks rettigheder og forpligtelser i forbindelse med de tjenester, som kornsalg.dk tilbyder gennem dennes hjemmeside (benævnt Kornsalg.dk el. Portalen) Det er en betingelse for tilmelding til Kornsalgs.dk’s ydelser, at du har læst og forstået aftalen. Det er gratis at tilmelde sig til portalens ydelser (som der i visse tilfælde skal betales for), men når du tilmelder dig erklærer du dig indforstået med vilkårene i denne aftale. Du bekræfter desuden, at du er indforstået med vilkårene i indeværende aftale, hver gang du benytter Portalens ydelser.
1.2. Aftalen i sin helhed
Denne aftale omfatter:
I. De regler, der gælder for de forskellige typer af annoncer, du har mulighed for at oprette ved at bruge Portalens tjenester („Opret annonce“). Se afsnittet om handelsregler for en uddybning
II. Kornsalg.dk’s persondatapolitik (sikkerheds- og fortrolighedspolitik)
III. Øvrige vilkår og betingelser eller regler for anvendelse, som er omtalt i punkt 2.2. Disse regler udgør den samlede aftale mellem Kornsalg.dk og dig i forbindelse med Kornsalg.dks ydelser og handler, idet de erstatter alle tidligere indgåede aftaler og forståelser mellem dig og Korsalg.dk.
1.3. Ændringer i denne aftale Kornsalg.dk forbeholder sig ret til løbende at ændre denne aftale og offentliggøre nye versioner på Portalens tjenester. Når vi gør det, vil vi informere dig på forsiden (www.kornsalg.dk) og i en e-mail til dig. Den nye version af disse vilkår og betingelser vil træde i kraft og være gældende for alle handler samt for enhver anden aktivitet på eller via Portalens tjenester samt for dit forhold til Kornsalg.dk. Den nye version vil træde i kraft fire uger efter den dag, hvor den er offentliggjort (eller en sådan senere dag, fastsat af Kornsalg.dk). Hvis du ikke ønsker, at den nye version af aftalen skal være gældende for dig, kan du underrette os inden for den ovennævnte 4-ugers periode. Fra den dag, hvor den nye version træder i kraft, må du ophøre med at anvende Portalens ydelser. Kornsalg.dk’s handelsregler kan ændres med øjeblikkeligt varsel, således som det fremgår af paragraf 5.1.
1.4. Arbejdssted og lovvalg i. Kornsalg.dk er et selskab, der er registreret i Danmark med adressen Byvejen 21, Marbjerg. 4000 Roskilde. CVR-nummer 32 13 85 78 ii. Denne aftale og alle handler er underlagt dansk ret. Alle handler anses for at være gennemført i Danmark. iii. Du og Kornsalg.dk er begge underlagt de danske domstoles ikke-eksklusive værneting i forbindelse med uoverensstemmelser, der måtte opstå i forbindelse med denne aftale eller en handel.
1.5. Din e-mail-adresse Det er VIGTIGT at du sikrer dig, at den e-mail-adresse, som vi har registreret i dit navn, er opdateret, og at du har fuld adgang til den. Vi anvender adressen til at sende dig vigtige meddelelser, heriblandt dine fakturaer. Hvis du ændrer din e-mail-adresse, kan du informere os om den nye adresse via ”Min Side”.
2. ANDRE TJENESTER
2.1. Kornsalg.dks tjenester i andre lande Hver gang du benytter en Kornsalg.dk tjeneste, som er rettet mod et andet land vil din brug af portalen være underlagt de samme vilkår og betingelser, som gælder for danske handlende på Kornsalg.dk Som udenlandsk bruger af Kornsalg.dk erklærer du dig indforstået med de vilkår og betingelser, som gælder for den pågældende tjeneste. Evt. ydelser som skal faktureres vil blive faktureret i DKK.
2.2 Yderligere tjenester Kornsalg.dk eller dermed forbundne selskaber (p.t. ingen) kan løbende tilbyde dig og andre medlemmer ydelser, der ikke omfatter handel, eller fordele („øvrige tjenester“) via Kornsalg.dk-tjenesten. Din brug af sådanne øvrige tjenester kan være underlagt yderligere vilkår og betingelser eller regler for anvendelse, som du skal opfylde. Forudsat at du har modtaget meddelelse om disse vilkår eller regler på Kornsalg.dk-tjenesten, vil din manglende opfyldelse af en væsentlig bestemmelse i de vilkår eller regler, som gælder for vore øvrige tjenester, blive betragtet som væsentlig misligholdelse af denne aftale.
3. REGISTRERING
3.1. Registrering Du forpligter dig til at tilmelde dig Kornsalg.dks-tjenester med dit rigtige navn, adresse samt alle andre nærmere informationer, du bliver bedt om at oplyse. Tilmelder du dig ved indtastning af dit CVR nummer accepterer du samtidig at vi løbende kan opdaterer dine navne og adresse oplysninger. I forbindelse med en foreslået handel kan du blive bedt om at anføre nærmere oplysninger om kreditkort, betalingskort eller kundekort. I den forbindelse skal du sikre dig, at: a. du er fuldt berettiget til at bruge kortet både på det tidspunkt, hvor du indtaster de ønskede oplysninger, og når du forsøger at bruge det b. at der er tilstrækkelige midler på kortet til at dække alle debiteringer, der foretages som led i dine aktiviteter på Kornsalg.dk's tjenester. Hvis der opstår fejl i nogen af de oplysninger, som du anfører, skal du informere Kornsalg.dk om de korrekte oplysninger.
3.1.1 Registrering som erhvervsdrivende medlem For at tilmelde sig Kornsalg.dk-tjenesten, skal du være erhvervsdrivende. Registrerer du dig som erhvervsdrivende medlem, er du forpligtiget til at overholde Forbrugeraftaleloven og Købeloven, herunder reglen om 14 dages fortrydelsesret for dine købere. 3.2. Øvrige betingelser For at indgå en handel skal du være juridisk berettiget til at indgå aftaler om køb eller salg af de pågældende varer.
5. HANDLER OG HANDELSREGLER
5.1. Handelsregler På Kornsalg.dk-tjenesten har du mulighed for at deltage i handler, som er underlagt vores handelsregler. Kornsalg.dk’s handelsregler beskriver, hvordan du kan deltage i handler, og hvilke retningslinjer der findes i forbindelse hermed. Vi beder dig sikre dig, at du forstår den måde, hvorpå handlerne fungerer på, inden du deltager i en handel. Da vi udvikler de tjenester, som vi tilbyder, kan vi løbende ændre vore handelsregler, både for at tilføje (eller fjerne) særlige handelstyper og for at ændre måden, hvorpå handlerne gennemføres. Du bør derfor altid holde dig ajour med vores handelsregler.
6. GENERELLE HANDELSREGLER
6.1. Relevant indhold Hvis du er sælger på kornsalg.dk, er du forpligtiget til at begrænse indholdet af oplysninger anført i varebeskrivelsen eller på anden måde, til udelukkende at vedrøre handelstemaet og ikke irrelevante emner. Dette gælder også for svar på spørgsmål fra bydere. Det betyder, at sådanne oplysninger for eksempel ikke må bruges som kommunikationsmiddel til et eller flere af de andre medlemmer og må ikke anvendes til generelt at reklamere for eller fremme salget af en dine øvrige varer eller tjenester, som ikke omfattes af annoncen. Hvis du i varebeskrivelsen indsætter et hypertekst link til et andet site, skal det linkede site opfylde dette krav til relevans, men du anerkender under alle omstændigheder, at vi er berettigede til at fjerne eller kræve sådanne links fjernet. Hvis du indsætter hypertekst link til et site, som ikke opfylder dette krav om relevans, udgør dette et brud på denne aftale.
6.2. Sælgers fuldstændige ejendomsret Når du indsætter en hvilken som helst genstand (vare eller tjeneste) i en notering, står du inde for, at du er juridisk berettiget til at overdrage ejendomsretten til varen eller tjenesten til køber.
6.3. Nøjagtigheden af annoncer Du skal beskrive de varer eller tjenester i din annonce nøjagtigt, og du er ansvarlig for eventuelle fejl eller udeladelser i dine beskrivelser. Mærkevarenavne eller andre angivelser af oprindelse eller fabrikat, som du tager med i din annonce, skal være fuldstændigt nøjagtige og må ikke kunne vildlede medlemmerne.
6.4. Forbud Som sælger er du ansvarlig for at sikre, at hverken salget af selve varerne eller tjenesterne, i den annonce, du inkluderer dem i, eller nogen aktivitet eller kommunikation a. vil kunne krænke immaterielle rettigheder eller andre rettigheder tilhørende en fysisk eller juridisk person b. være brud på gældende lovgivning, uanset om det er kriminelt, ansvarspådragende eller andet c. være anstødeligt, truende, sprogligt groft, fornærmende, ærekrænkende, obskønt, pornografisk, falsk, upålideligt eller vildledende.
6.5. Korrekt brug af kategorier Du må kun lægge en annonce ind under den Kornsalg.dk-kategori, som genstanden for handlen naturligt passer ind i (og ikke i andre kategorier). Oprettelse i forkert kategori udgør brud på denne aftale.
6.6. Sælgers vilkår og betingelser Som sælger på Kornsalg.dk er du forpligtet til at informere alle faktiske eller potentielle købere om alle de aftalemæssige vilkår og betingelser, der er relevante for handlen. Hvis du derudover er sælger og handler som led i dit erhverv, skal du give de oplysninger, som kræves i medfør af Forbrugeraftaleloven, herunder oplysninger om fortrydelses- og reklamationsret.
6.7. Kornsalg.dk's immaterielle rettigheder Som medlem på Kornsalg.dk anerkender du, at alle ophavsrettigheder, varemærker og andre immaterielle rettigheder til og vedrørende Kornsalg.dk's tjenester ejes af Kornsalg.dk (eller forbundne selskaber). Du må derfor kun gøre brug af disse immaterielle rettigheder eller Kornsalg.dk's tjenester i den udstrækning det er nødvendigt for at foretage annoncering, indgå handler og gennemføre andre tilladte aktiviteter, som det er forudsat i denne aftale.
6.8. Ingen fortrydelsesret Den service, vi yder sælgere og købere, er at oprette deres annoncer på Kornsalg.dk's tjenester. Vi gør dette straks efter modtagelse af en annonce, der er opsat i henhold til vore krav. Du anerkender dette, samt at du ikke har ret til at fortryde annoncen. Du kan dog afslutte en annoncering tidligt, eller slette den, men dette fritager ikke for betaling af annoncen.
7. PRISER
7.1 Gebyrer
i. Som sælger/ køber accepterer du at betale Kornsalg.dk for annoncering, deres særlige eksponering på Kornsalg.dk's tjenester (hvis du ønsker sådan eksponering). Detaljer om Kornsalg.dk’s priser er indeholdt eller omtalt i prioversigten. Som sælger/ køber anerkender og accepterer du ligeledes, at Kornsalg.dk er berettiget til at ændre beløbet eller prisernes beregningsgrundlag løbende, dog sådan at der gives tydelige oplysninger om beløbet eller grundlaget, når den relevante annonce oprettes.
ii. Der vil under ingen omstændigheder ske fradrag eller refusion af omkostninger til annoncøren.
iii. Vi kan løbende tilføje nye eller yderligere tjenester, som medfører betaling af gebyrer – enten til Kornsalg.dk eller til en navngiven tredjemand – på vilkår, som vil blive nærmere angivet, når sådanne tjenester er tilgængelige.
iv. Hvis du som sælger ikke betaler gebyrerne til tiden, kan Kornsalg.dk (efter skøn) indstille eller ophæve din adgang til Kornsalg.dk's tjenester, og/eller vi kan opkræve et gebyr for forsinket betaling og rykkeromkostninger på kr. 100,00.
7.2. Moms Priserne på alle varer eller tjenester er inklusive moms (hvor moms er påbudt), medmindre andet er angivet.
8. KORNSALG.DK’S ROLLE
8.1. Kornsalgs.dk's rolle
Kornsalg.dk har som udgangspunkt ingen part i handler på sitet. I alle tilfælde stiller Kornsalg.dk udelukkende de tekniske hjælpemidler til rådighed i forbindelse med indledning eller gennemførelse af handlerne. Her er vi hverken sælger eller leverandør af de varer eller tjenester, der er anført i noteringerne og er således ikke pålagt nogen af de juridiske forpligtelser, som gælder for dig, der sælger varer eller tjenester. Kornsalg.dk er ikke og kan ikke gøres ansvarlig for din eller andre medlemmers adfærd eller for de varer eller tjenester, som udbydes til salg eller levering.
Kornsalg.dk har ikke kontrol over og er ikke ansvarlig for kvaliteten, sikkerheden eller lovligheden af varerne eller tjenesterne, for hvorvidt noteringerne er nøjagtige og korrekte, for hvorvidt du som sælger har vilje og evne til at levere og sælge disse varer eller tjenester, eller hvorvidt du, hvis du byder, har vilje og evne til at betale derfor. Kornsal.dk undersøger ikke på forhånd noteringerne eller de omfattede varer eller tjenester. Ligeledes kan Kornsalg.dk ikke styre afslutningen eller gyldigheden af handlerne. Selvom det er forbudt, kan der være nogle medlemmer, der afgiver oplysninger, eller på anden måde udviser en adfærd, der er upålidelig, i strid med lovgivningen, eller som på anden måde er en misligholdelse af medlemmernes forpligtelser i henhold til denne aftale. Du bør derfor udvise en lige så høj grad af forsigtighed ved deltagelse i handlerne – hvad enten du er sælger eller køber – som når du indgår lignende handler uden for Internettet. Her finder du gode råd om at handle på nettet: http://www.forbrug.dk/raad/naardukoeber/ehandel/
8.2. Manglende adgang til Kornsalg.dk's tjenester Vi garanterer ikke uafbrudt, kontinuerlig adgang til Kornsalg.dk's tjenester. Du anerkender, at Kornsalg.dk's tjenester af og til kan være utilgængelige, det være sig planlagt eller tilfældigt, og at vi ikke kan gøres ansvarlige for manglende adgang.
8.3. Tilbagetrækning af noteringer/handler/tjenester Som medlem er du indforstået med, at vi er berettiget, men ikke forpligtet til at trække en notering eller en handel tilbage, som - ud fra oplysninger, som vi har modtaget fra tredjemand eller andre medlemmer - ser ud til at være en misligholdelse af denne aftale. Kornsalg.dk forbeholder sig ligeledes ret til at tilbagetrække noteringer, lukke en handel tidligt, forlænge en handel, ophæve handler eller bringe hele tjenester til ophør, hvor vi har tvingende juridiske eller tekniske begrundelser herfor (herunder tekniske vanskeligheder, som berører Kornsalg.dk, eller du eller et andet medlem har oplevet på Internettet). Hvis det er praktisk muligt, giver vi dig et rimeligt varsel på forhånd om alle sådanne skridt, som Kornsalg.dk foretager.
8.4. Misbrug af Kornsalg.dk's tjenester Kornsalg.dk forbeholder sig ret til at indstille eller ophæve din konto, som er eller forekommer os at være fortsatte, gentagne eller væsentlige brud på bestemmelser i denne aftale (herunder, men ikke begrænset til, at du har givet falske registreringsoplysninger eller på anden måde har misbrugt Kornsalg.dk's tjenester), og til at indstille eller ophæve noteringer og handler forbundet med sådanne konti. Hvis din konto bliver indstillet eller ophævet, kan du ikke tilmelde dig Kornsalg.dk's tjenester på ny uden vores forudgående samtykke. Indstilling eller ophævelse af din konto samt ophævelse af noteringer eller dertil forbundne handler i tilfælde af dit misbrug sker uden refusion af noteringsgebyrer eller betaling for andre tjenester, der er udbudt af Kornsalg.dk og som du betalt.
8.5. Gennemgang af noteringer Kornsalg.dk kan løbende, men uden at være forpligtet til det, undersøge, hvorvidt noterede varer eller tjenester kan formodes at være stjålne eller blive solgt ulovligt under henvisning til databaser, der vedligeholdes af Kornsalg.dk eller tredjemand, retshåndhævende myndigheder eller historiske oplysninger, der er tilgængelige for Kornsalg.dk.
8.6. Advarsel om bedrageri Alle sider med noteringer indeholder en funktionalitet, hvorved du kan indberette en berettiget mistanke, du måtte have til den pågældende notering, til os – især hvis varen/tjenesten på noteringen kan krænke tredjemands immaterielle rettigheder eller anden gældende lovgivning. Vi opfordrer dig til at bruge denne funktionalitet.
9. KORNSALG.DK'S ANSVAR
9.1. KORNSALG.DK'S ANSVAR I det omfang loven tillader det, skal du fritage Kornsalg.dk og dets medarbejdere for ethvert ansvar, som måtte opstå som følge af eller i forbindelse med en notering eller en handel, herunder (men ikke begrænset til) alle krav i forbindelse med noteringer, uafsluttede eller afsluttede handler, eller varer eller tjenester udbudt til salg eller levering, eller faktisk solgt eller leveret, gennem eller i forbindelse med en notering eller en handel, som du har oprettet, budt på eller indgået.
9.2. Force majeure Kornsalg.dk er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af vores forpligtelser i henhold til denne aftale, der skyldes omstændigheder, som Kornsalg.dk. ikke er herre over, og som Kornsalg.dk ikke med rimelighed burde have forudset eller overvundet.
9.3. Maksimalt erstatningsansvar Uden at begrænse indholdet af den foregående bestemmelse kan Kornsalg.dk's erstatningsansvar i henhold til denne aftale (hvad enten det måtte opstå på grund af uagtsomhed eller på anden vis) under ingen omstændigheder overstige det højeste af følgende beløb, enten a. kr. 5.000,00 eller b. et beløb svarende til de beløb, der er betalt, eller som skal betales af dig eller til dig i forbindelse med den handel eller de handler, som erstatningsansvaret vedrører, uanset på hvilket søgsmålsgrundlag eller under hvilken form det sker. Denne begrænsning af ansvaret gælder ikke, hvis du handler i egenskab af forbruger.
9.4. Ansvarsfritagelse Kornsalg.dk er ikke erstatningsansvarlig over for dig eller tredjemand for indirekte tab eller skader eller følgeskader, for tab af data, avance, indtægter eller forretninger, uanset hvordan disse måtte være opstået (hvad enten som følge af uagtsomhed eller misligholdelse af denne aftale eller på anden vis). Denne begrænsning af ansvaret gælder ikke, hvis du handler i egenskab af forbruger.
9.5. Ufravigeligt ansvar Intet i denne aftale begrænser Kornsalg.dk's erstatningsansvar ved død eller personskade, der opstår som følge af uagtsomhed fra Kornsalg.dk's side, eller øvrigt ansvar, som Kornsalg.dk måtte være pålagt i henhold til loven. Dine lovfæstede rettigheder som forbruger er ikke forringet.
9.6. Erstatning Du påtager dig at holde Kornsalg.dk skadesløs for ansvar, krav og udgifter, som måtte opstå som følge af din misligholdelse af denne aftale eller på grund af din konto hos Kornsalg.dk.
10. ØVRIGE BESTEMMELSER
10.1. Overdragelse (????????) Kornsalg.dk forbeholder sig ret til at overdrage eller give dele af eller alle vores rettigheder og forpligtelser i denne aftale i underentreprise. Hvis vi udøver denne ret, skal vi anføre navnet på rettighedsmodtageren eller underleverandøren på forsiden (www.kornsalg.dk), og du har ret til omgående at opsige denne aftale. Du må ikke uden skriftligt samtykke fra kornsalg.dk overdrage eller afhænde denne aftale.
10.2. Ugyldighed Såfremt et af vilkårene i denne aftale ved retsafgørelse eller kendelse anses for at være ugyldigt eller for ikke at være retskraftigt, skal den resterende del af aftalen forblive gyldig og retskraftig.
10.3. Opbevaring af aftalen Vi opbevarer ikke genparter af de aftaler, som vi indgår med dig eller andre medlemmer, når du tilmelder dig Kornsalg.dk's tjenester. Du kan få adgang til din aftale på www.kornsalg.dk. Vi råder dig til at udskrive en kopi af denne aftale og/eller gemme en downloadet kopi på din computer.
10.4. Aftalens sprog Denne aftale er affattet på dansk. De aftaler, der gælder for Kornsalg.dk's tjenester rettet mod et andet land er også affattet på dansk. Det er ikke Kornsalg.dk’s ansvar at brugeren forstår aftalens indhold.
11. OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB
11.1 Opsigelse Du kan når som helst opsige dit medlemskab af Kornsalg.dk’s tjeneste dig ved at sende en e-mail til kundeservice@kornsalg.dk. I e-mailen skal du blot skrive dit brugernavn og CVR-nr. samt oplyse, at du ønsker at melde dig ud. Udmelding fritager dig ikke for dine forpligtelser som sælger eller køber i forhold til igangværende handler.
12. ANSVARSFRASKRIVELSE
12.1 Ansvarsfraskrivelse
Kornsalg.dk er en interaktiv portal, drevet af Kornsalg.dk ApS (CVR: xxxxxxx), der ejes af CKH-Holding. Alt materiale, information, software, produkter og services der er tilgængeligt på eller via www.kornsalg.dk, stilles til rådighed som det er og forefindes. Dette indhold stilles til rådighed uden garantier for anvendelighed eller ansvar af nogen art, hverken udtrykkeligt eller indforstået. Kornsalg.dk tilbyder sine brugere at oprette personlige profiler, kommentering, annoncer m.m.. Som bruger bærer du selv ansvaret for, at indholdet af disse ikke strider mod lovgivningen. Faciliteterne stilles til rådighed af Kornsalg.dk uden yderligere indblanding. Kornsalg.dk er som følge heraf ikke ansvarlig for adfærden, indholdet eller eventuelle links anbragt af brugerne heri. I det omfang vi bliver gjort opmærksom på det, vil vi dog fjerne indlæg af åbenlyst injurierende eller ophavsretskrænkende karakter.
13. COPYRIGHT
13.1 Copyright
www.kornsalg.dk er ophavsretligt beskyttet i henhold til dansk rets regler herom. I øvrigt gælder dansk rets almindelig erstatningsregler, såfremt oplysningerne på web-stedet misbruges. Du er hermed orienteret om, at enhver uautoriseret anvendelse, distribution, ulovlig tilegnelse, kopiering samt brug af hele eller dele af web-stedet er forbudt og kan danne grundlag for retsforfølgning. Artikler, annoncer, debatindlæg m.m. på www.kornsalg.dk må kun viderebringes eller kopieres med skribentens ("rettighedshaverens") eller Kornsalg.dk's udtrykkelige tilladelse og kildeangivelse. Kornsalg.dk forbeholder sig retten til at videregive alle modtagne indlæg, annoncer, artikler m.m., hvorom, der ikke er truffet anden aftale til brug på Kornsalg.dk's eventuelle fremtidige partnersites.
14. VALUTAKURSER
14.1 Valutakurser
Bemærk at de valuta angivelser og valutakurser der er opgivet på kornsalg.dk ikke opdateres dagligt. Sidste opdatering fandt sted 20. maj 2009 / kilde: www.valutakurser.dk
|